… og få inspiration til at udvikle din forretning
Den 18.-19. september slår Odense Congress Center dørene op for branchens største mødested – Sign, Print & Pack messen. Om du er til store eller små formater, så vil du finde nye løsninger, inspiration til forretningsudvikling, ny viden og gode muligheder for networking. Gå på seminarer, mød leverandører og få en oplevelse som for eksempel DM i wrapping med på vejen.

Få tips, råd og brancherelevante input – deltag på seminar
Undervejs på messen er der mulighed for at deltage på flere seminarer.
Kåre Bjørn fra Intellia står for syv spændende seminarer for alle der arbejder med visuel kommunikation herunder ”Tryksagsproduktion fra online-tjenester (Canva m.fl.)”, ”Prototyping af interaktive skilte med Adobe XD”, ”Infografik til print og skærm (PowerPoint, Infogram og After Effects)” m.fl.
Er du grafiker eller designer, så byder Benny Thaibert fra Bitmedia.dk og Bitspot.dk på flere tricks som ”Kreativ med billeder i InDesign: Skip turen til Photoshop – se de onde tricks her.” ”SoMe film med smartphone: Skab mere interesse om jeres firma med små film der er billige at lave.”
Vil du underholdes med historier om trykkerier, som gør det bedre end de fleste, skiller sig ud fra mængden, så stik hovedet forbi når Morten Reitoft afholder seminar.
Besøg din allround leverandør – Antalis
Når det passer ind, så kom hen til stand 3615 for at opleve, hvordan vi som allround leverandør til storformatbranchen kan servicere dig og hjælpe dig med at vækste din forretning.

Du kan få demonstreret et udvalg af printere, du finder blandt andet gamechangeren HP Latex R2000 og nyheden HP Stitch, som flytter grænserne indenfor dye sublimation. Du kan opleve den næste generation af skæreborde fra CWT – som nu er elektrisk og fungerer helt uden trykluft!
Du får også chancen for at prøve kræfter med wrapping og blive klogere på mulighederne med wrappingfilm til biler. Du kan se nærmere på det brede udvalg af medier til dekoration, ligesom du kan få lov til tjekke vores plademedier ud.
Du vil blive præsenteret for vores brede sortiment af standardemballage og blive opdateret på nyheder indenfor papir og karton.
Om ikke andet, så kom ind og hent det spritnye Antalis Visual Communication katalog, som udkommer på messen.
Upcycling temastand og Antalis Interior design Award
Upcycling handler om at tilføje ny værdi til en ting, som man ellers ville betegne som udtjent. På stand 4030 bliver du mødt af Antalis udvalg af produkter, som kan hjælpe dig med enkelt at opdatere looket på skabe, låger mm. Herunder LG film og Coala. Du får vist eksempler på, hvordan gamle triste møbler kan få et helt nyt liv ved hjælp af selvklæbende folier.
Desuden byder standen dig på inspiration til indretningsprojekter i form af The BOOK, som du kan se og bestille hos medarbejderne på standen.
Du kan også blive opdateret på dette års udgave af Antalis Interior Design Award, som skydes i gang den 1. oktober og løber frem til 31. januar 2020. Konkurrencen for alle der arbejder med indretningsprojekter – arkitekter, indretningsarkitekter, designere, bureauer, trykkerier og designstuderende. I sidste udgave havde vi en dansk vinder – Damgaard-Jensen A/S – læs om deres vinderprojekt.

Mød også Antalis hos Danish Connection i foyeren
Tryksagen og det trykte medie kommer i fokus i foyeren, hvor Antalis sammen med Danish Connection vil give dig inspiration til kreative papirløsninger, tryksager, emballager og lækre papirkvaliteter.
Du kan se nærmere på The PaperBook, flotte trykprøver, nye kreative papirkvaliteter og kvaliteten powercoat, som hjælper dig med at forbinde den offline tryksag med det online.
Og så kan du selvfølgelig blive rådgivet af vores altid kompetente konsulenter, kontakt os gerne for at booke en aftale på forhånd. Vi glæder os til at hjælpe dig med at udvikle din forretning.
Tilmeld dig allerede nu – du kan registrere dig og få din gratis billet her